ENGHAVEN SINGLE MALT - 50 cl.

ENGHAVEN SINGLE MALT - 50 cl.

kr 599,00Pris

Single Malt 03 er produceret på maltet byg. Mæsken har fået lov at gære forholdsvist længe ved lav temperatur for at få så meget af smagen fra kornet med i destillatet. Single malt 03 er double matured. Destillatet er således først lagret på et ex bourbon-fad i 4 år og herefter på et ex masculine-fad fra Cold Hand Winery. Masculine-fadet har givet whiskyen en snert af æble og tørret frugt og en duft af æblehave.

Enghaven Single Malt Whisky er tappet på flaske i november 2020 fra ét fad, hvilket også betegnes som ’single barrel whisky’. Destillationen fandt sted i marts 2016.

Enghaven
Brænderiet Enghaven er en integreret del af aktiviteterne på gården Enghaven, der ligger i den idylliske landsby Mellerup i det naturskønne område på nordsiden af Randers Fjord.
Enghaven er en gammel slægtsgård, der har været i familien Moestrups eje siden 1881. Den drives i dag med planteavl, under omlægning til økologi, hovedsageligt med kornsorterne byg, rug, havre, hestebønner og græsfrø. Brænderiet Enghavens er et destilleri, der selv laver alle produktionsprocesserne i egne rammer – fra rugen sås i jorden til whiskyen stilles på bordet.

Hos Brænderiet Enghaven er deres ambition at levere whisky af danske kvalitetsråvarer med deltagelse i hele produktionsprocessen. De holder intenst øje med hver en gylden dråbe, så du får de mest autentiske sanseoplevelser – fra du har flasken i hånden til du skænker op for dig og dit selskab.

Enghaven Whisky er en serie af 4 typer dansk whisky. Alle Enghaven whiskyer er gæret sammen med kornet, da det er med til at tilføre en ekstra sødme til destillatet. Dette klæder produkterne, fordi det afspejler de karakteristika, som vi har i de danske kvalitetsråvarer.

Følg os på Instagram #Smag_D

Følg os på Facebook @SmagDet

Tlf. 5065 9261

Rudolfgaardsvej 1A

8260 Viby J 

  • Facebook
  • Instagram